Vores trænere – Lykkes historie

Dårlig selvværd, store håndtag og bange for at gøre noget forkert!

Selv om man måske ikke er meget overvægtig kan man sagtens hade sin krop, og den måde man ser ud på. I 2012 tog jeg en beslutning som senere har ændret den måde jeg ser på mig selv!

Jeg har altid været ked af min krop og specielt mine “håndtag”. De var bare altid lige der i siderne, udover bukserne. Jeg har tit stået foran spejlet, taget fat i dem og drømt at de var væk!!!

Jeg havde altid en cardigan udover mine trøjer for at skjule dem, også selv om der var 25 grader udenfor, det har jeg gjort så længe jeg kan huske. Jeg har tit sagt til mine forældre at jeg hadede de håndtag og at jeg var grim! De beroligede mig altid med at jeg var smuk og at det var var hvalpefedt og at de nok skulle forsvinde når jeg blev ældre. Jeg sad tit og kiggede på nettet hvad fedtsugninger kostede for jeg var sikker på at hvis jeg ikke havde de håndtag ville jeg blive meget gladere og være tilfreds med min krop!

I 2012 flyttede jeg til Aalborg og fik min egen lejlighed. Jeg var single og havde så mange tanker, frustrationer og had til mig selv. En dag sagde jeg til mig selv “Hvis jeg ikke elsker mig selv, hvordan skal andre så kunne” og det var startskuddet til min forandring både mentalt og fysisk. De næste mange måneder løb jeg, gik til boksetræning og lavede lidt styrketræning sammen med en veninde i fitness centeret. Jeg havde på det tidspunkt fuldtidsjob i Matas og gik derfor også meget i løbet af dagen. Når jeg ramte puden om aftenene var jeg så udmattet at jeg bare faldt i søvn uden tankemyller.

Jeg begynde at tælle alle mine kalorier, jeg tabte mig og kom ned på den vægt jeg altid havde drømt om, jeg blev tyndere. Jeg gik stadig meget i byen og nød livet. Men som amen i kirken, var det stensikkert at du kunne finde mig på en cardiomaskine hver søndag også selv om byturen havde været til kl 06 om morgenen…….

Var jeg tilfreds? NEJ LANGT FRA

I slutningen af 2012 kontaktede jeg en kostvejleder dog med blandede følser, for jeg viste jo bedst selv! HVAD KUNNE HAN LÆRE MIG?

Efter første samtale fik jeg mig en kostplan, et træningsprogram og så var det bare at gå i gang. Jeg havde det lidt svært med nye øvelser i træningscenteret og jeg skulle da slet ikke i nærhede af
“drenge området” (området med fri håndvægte) Hvad ville de ikke tænke, når jeg lave noget forkert og jeg følte virkeligt at alle kiggede underligt på mig når jeg lavede en ny øvelse. Jeg sneg mig langs væggene i fitness centeret og ville ønske at jeg var den eneste der var der. Jeg følte at alle kiggede og bedømte mit udseende og alle mine fejl. Jeg var så usikker at jeg endda undgik personligtræning med min kostvejleder da jeg syntes det var pinligt, jeg fandt på alle mulige undskyldninger for at undgå træning med Kenneth og mener faktisk det ende med vi aldrig fik en træning sammen…..

Jeg havde en veninde som også brugte den samme kostvejleder og hun skulle stille op til atletik fitness, det var super spændende og Kenneth spurgte mig om bikini fitness ikke var noget for mig ?
I starten tænke jeg, ej det tror jeg ikke, men så alligvel var det jo den krop jeg inderst inde drømte om. Så efter en ugestid besluttede jeg mig for, at det var da lige det jeg skulle. Jeg har altid været meget resultat orienteret og med sådan et stort mål for øje skulle jeg helt sikkert nok gemmenføre, for jeg skulle ikke stå om 1 år og være til grin….

Den beslutning skulle vise sig at ændre mit liv!

Få måneder efter jeg startede hos kenneth, møde jeg hans kammerat Allan som også skulle stille op til konkurrence. Idag har vi være kærester i 6år.

Da Allan og jeg startede med at ses, ville han da have mig med ned at træne, det var vildt grænseoverskridende men jeg gjorde det fordi jeg gerne ville bruge tid med ham. Efterhånden blev jeg mere tryg ved træningscenteret når jeg var der alene og i dag kunne jeg ikke forstille mig ikke bare at træne i de områder jeg vil i træningscenteret. I dag er træningscenteret min legeplads og jeg elsker at komme der, jeg elsker at prøve nye øvelser også selv om jeg ligner en idiot og hvis jeg gør noget forkert må andre hellere end gerne rette på det, uden at jeg føler jeg skal kravle ned i et hul.

Men ikke alt var lykkeligt og glade dage!
Jeg var fast besluttet på at jeg ville ændre min livsstil, få den krop jeg altid havde drømt om og stille op til bikini fitness. Derfor var der ikke tid til byture og café hygge med veninderne og det gjorde da også at jeg i dag ikke har et tæt forhold til nogle af de piger jeg dengang kunne kalde mine bedste veninder. Når man pludseligt ændrer adfærd og ikke er som man plejer har det nogle gange konsekvenser og de konsekvenser har jeg valgt at tage med og gør at jeg er den jeg er i dag. Når det sagt behøver ens livvstilændring ikke være så ekstrem som min. Jeg ændrerede alt fra den ene dag til den anden og tilpassede alt efter min træning. Hvis jeg skulle gøre noget om og havde den viden som jeg har i dag, ville jeg nok have gjort det anderledes.

Under min konkurrence diæt i 2012-2013 tabte jeg mig 12kg og har aldrig været så sulten i mit liv, men jeg holdt på at jeg ville det her, jeg har flere gange lagt i Allans arme og grædt fordi jeg var så sulten!

Det lyder måske helt sygt for nogle, men for mig var det alt eller intet og sådan har jeg egentligt altid været, jeg er ikke god til at gøre noget halvt og jeg var overbevist om at man skulle være ved at dø af sult og undvære alt sukkerholdigt for at komme i form. Men jeg er blevet meget klogere siden.

Et gammelt ordsprog siger
“intet er så skidt at det ikke er godt for noget”

I 2018 stod jeg på scenen for 9 gang og har lært meget fra min første diæt i 2012/2013 man kan sagtens komme i form uden at køre en sur og streng diæt eller leve efter en kostplan dag ud og dag ind og have en masse restriktioner, så som ingen indtag af sukker og cardio i flere timer om dagen samt have madpakke med til alt. Der til skal dog siges at hvis dit mål er at stå på scenen kræver det mere struktur og retningslinjer end hvis du blot ønsker at tabe dig, komme i bedre form eller have det godt med dig selv.

Jeg har igennem de sidste 6 år haft forskellige coaches og kørt mange forskellige diæter for at komme på scenen men den bedste beslutning tog jeg i 2018 og det var at være min egen coach. Ingen restriktioner og et forløb som blev tilpasset uge for uge så mit liv udenfor træningscenteret også kunne passes. Der var tid til venner, familie, kæresten og overskud til personlige træninger, opstart af firma samt til at tage uddannelse i weekenderne foruden fuldtidsjob i hverdagen.

Resultatet taler for dig selv !

Jeg har taget en uddannelse i min egen krop. Jeg har lær min krop at kende på godt og ondt og ved hvad der skal til for at ændrer sin tankegang omkring sig selv. Jeg kan med hånden på hjertet sige at du ikke bliver gladere af at stå hakket på en scenen, du bliver ikke gladere af at tabe dig de sidste 5 kg eller af at have en sixpack. Det hele handler om alt det mentale bag og den måde du tænker om dig selv.

Når du klar, er jeg klar til at hjælpe dig

Certiceret personligtræner og kostvejleder 2018/2019

Gode råd og tips til ændring af livsstil og selvsyn

Relaterede artikler
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *