Derfor virker din slankekur ikke – dette skal du gøre i stedet!

Du har sikkert prøvet det utallige gange. Man beslutter sig for endelig at ville gennemføre den slankekur man i årevis har prøvet at tage sig sammen til, blive slank og fit og endelig kunne passe det helt stramme tøj.

Vi bliver bombarderet med forslag til at faste en fast dag om ugen, skære ned på kulhydraterne eller dyrke mere motion. Men det holder aldrig særligt længe, og det er der flere grunde til. Vi vil nu fortælle dig hvorfor det ikke virker og fortælle, hvad du i stedet skal gøre.

Slankekur virker ikke i længden, sats i stedet på en livsstilsændring.

En kostplan kan være en hjælp

Hvad er en slankekur?

En slankekur er en betegnelse for nogle handlinger der udføres for at tabe sig i vægt over en korter periode. Dette sker oftest gennem en kombination af motion og streng diæt.

En sådan slankekur virker altid det først stykke tid, men man kører hurtigt surt i dem og falder tilbage til vante rammer igen.

Et vægttab kan opnås på mange måder og kommer kun hvis du forbrænder flere kalorier end du indtager. Det vil altså sige at et vægttab sker når man ændre kroppens energibalance, enten ved at spise færre kalorier end du forbrænder eller brænde flere kalorier af ved at dyrke mere motion. 

Hvorfor gå på slankekur?

Der findes utallige slankekure der lover nærmest mirakuløse resultater, for hvem vil ikke gerne være modelslank og strutte af sundhed? I medierne bliver vi konstant bombarderet med billeder af den perfekte slanke og sportslige krop, og for mange er det at være slank er lig med succes. Den perfekte krop er altså en brik i forsøget på at få det perfekte liv. 

Hvad sker der med kroppen under en slankekur?

Når man starter på en slankekur virker de ofte utroligt godt i starten, problemet er bare at disse moderne kure ofte anbefaler indtagelse af kalorier som ligger under basalstofskiftet. Basalstofskiftet er den mængde kalorier kroppen har behov for, for at holde sig igang og fungerer normalt, hvis kroppen ikke får nok energi over en lang periode vil vægttabet gå i stå fordi kroppen da vil bruge alt næring til at holde de vigtigste organer igang altså hjerte, lunger, nyrer mm.

Så hvis du har været på en meget streng slankekur har du sikker oplevet at vægten går i stå og at den ikke rokker sig ud af stedet.
Det er formodentligt fordi du ligger under dit basalstofskifte!

Sympomer; Træthed, sult, grå og trist hud, hovedepine og ingen vægttab

Basalstofskiftet udgør 50-70% af den daglige energioptagelse, så selvom man ikke er voldsomt fysisk aktiv, er det vigtigt at indtage tilstrækkeligt næring. Der er dog store forskelle i basalstofforbrug, da det afhænger af fordelingen af fedt- og muskelmasse hvilket igen afhænger af køn og alder, da muskelmasse forbrænder mere energi end fedt.

En muskuløs mand vil derfor have en højere forbrænding end en spinkel kvinde. Hvis man ændrer kropssammensætningen, f.eks. begynder at opbygge mere muskelmasse, vil basalstofskiftet kunne påvirkes over tid, og du vil faktisk kunne spise mere mad uden at tage på, fordi din muskelmasse forbrænder maden af.

NEAT eller motion?

Ud over den mængde energi man bruger på at holde kroppen i gang, vil man også forbruge energi i løbet af dagen. Jo mere aktiv man er, jo mere vil man forbrænde. Her tæller både motion og de såkaldte NEAT-aktiviteter, dvs. de aktiviteter man laver der ikke omfatter motion såsom at smøre en mad, vaske tøj, rydde op mm. Og modsat hvad man umiddelbart skulle tro, forbrænder man faktisk langt flere kalorier gennem dagen ved NEAT end ved hård motion. 

Du kan forbrænde rigtig meget ved dagligdags aktiveter som at rydde op, tage trappen eller gå de anbefalede 10.000 skridt dagligt.

I stedet for at satse på at skulle presse sig selv til det yderste i motionscenteret i flere timer dagligt, kan man med fordel satse på mere NEAT. 

Derfor virker slankekur ikke

Ud fra ovenstående virker det meget enkelt at tabe sig. Man skal dyrke motion, spise sundere og forsøge at ligge i kalorie underskud. Man skal være fokusere og struktureret og samtidig lavet flere NEAT-aktiviteter i løbet af dagen.

En kur er en meget stor omlægning af ens dagligdagsvaner, så det kræver virkelig stor disciplin at holde fast i sine gode intentioner. Efter en forrygende start vil man ofte komme til at stå lidt i stampe og få skyldfølelse over blot at falde lidt i med slik, sodavand eller anden “forbudt” mad. 

Der er stor risiko for at få dårlig samvittighed fordi de fleste kurer er urealistisk strikse

Der kræver blot en hurtig google-søgning at finde disse føromtalte mirakel-slankekure. Blandt de mest brugte er juice-kuren, 5-2-kuren, keto-kuren og protein-kuren, der alle sammen lover fantastiske resultater på ingen tid. Med disse kure taber man sig rigtig nok hurtigt, men da de er meget strikse og man kun må spise den samme mad hele tiden, hvilket gør at man hurtigt opgiver og vender tilbage til gamle vaner og dermed den gamle vægt. 

Indeholder kuren anden mad eller meget mindre end det man plejer at spise, bliver man hurtigt sulten, og det er ingen løsning på sigt. 

En anden grund til at en slankekur ikke er en holdbar løsning på sigt. Man underlægger sig her meget faste rammer for, hvad man må spise. På et tidspunkt kan man ikke modstå presset mere og må bare give efter for sine cravings, som man ikke må spise under slankekuren. 

Hvad skal du i stedet gøre?

Prøv noget nyt, tro på dig selv og lad være med at forbyde dig selv fødevare som du elsker og som du ved du ikke kan undvære resten af dit liv. For et varigt vægttab handler om hvad du gør resten af dit liv fra NU AF!!

Et varigt og stabilt vægttab et ikke så nemt endda men handler om hvor meget du vil det og om du tror på at du kan ændre dine vaner i hverdagen.

En personlig kostplan kan være en måde at have nogen faste holdepunkter mens man lægger sine vaner om.

En personlig kostplan, tager udgangspunkt i din nuværende livvstil.

Ligeledes handler det om at bevæge sig mere i hverdagen og de færreste orker flere timers hård motion ved siden af arbejde, familie og hvad man ellers har af forpligtelser i hverdagen.

Viste du at du forbrænder 1 kalorie pr kg kropvægt pr km du går. Hvis du går de anbefalede 10.000 skridt om dagen som er omkring 7 km kan du hurtigt forbrænde mange ekstra kalorier dagligt og på den måde opnå et stabilt vægttab som over tid vil blive til mange kg. 

Kombination af mere NEAT, mindre mad, moderat til hård motion 1-2 gange om ugen, vil gøre en kæmpe forskel på jagten efter den perfekte krop. Samtidig med at du stadig kan nyde chokolade, chips og kage med måde engang imellem. Det er nemlig dig som skal definere din egen sundhed.

Hvis du ikke ligger din livsstil om, vil du aldrig opnå det du ønsker og blot falde tilbage til gamle vaner og gå amok i de fødevare du har forbudt dig selv. Hurtige slankekure er ikke nøglen til et varigt vægttab tvært imod oplever de fleste at ryge tilbage til udgangspunktet og ofte også langt over den vægt de havde før.

Relaterede artikler
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *